Kære kolleger

DSHK inviterer hermed til kursus i cementering ved hoftealloplastikkirurgi. Kursus afholdes på:

  • Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S
  • Den 16. marts 2023

Igennem de seneste år er der kommet mere fokus på cementering ved hoftealloplastik både på artrose- og frakturpatienter. Der er i dag god dokumentation for, at ældre artrose- og frakturpatienter, med få undtagelser, generelt bedst behandles med cementerede komponenter.

Med henblik på diskussion af indikation og at få en opdatering af teknik samt håndtering af cement afholdes dette kursus, hvor moderne cementeringsteknik gennemgås på et højt niveau. Desuden vil der være indlæg om re-cementering og brug af spacere ved revision for infektion.

Kurset henvender sig til operationsteamet bestående af operationssygeplejersker, traumelæger, læger under uddannelse samt speciallæger, der udfører hoftealloplastik.

Man kan tilmelde sig i teams af 1-2 læger og 1-2 sygeplejersker pr. team, gerne flere teams/afdeling.

Der er i alt 80 pladser på kurset.

Der er et tilmeldingsgebyr på DKK 550,- (inkl. moms) pr. person, der opkræves ved accept på deltagelse i kurset, som dækker forplejning under kurset samt lokaleleje.

 

Vi ser frem til et spændende kursus!

 

Med venlig hilsen

 

Julie Brandt,  Morten Bøgehøj og  Søren Overgaard

                                           

Tilmelding

Til Julie Ringstrøm Brandt

 Julie.Ringstrom.Brandt@rsyd.dk

Tilmeldingsfrist: 1. februar 2023

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Morten Bøgehøj

moboeg@rm.dk

Program

Kan hentes her